Mette Friis Chudoba

Umahro Certificeret Sundhedsrådgiver

Det er mig, der står bag Madpoteket.

Om Madpoteket

Madpoteket er sat i verden for at hjælpe dig og inspirere dig, til hvad du selv kan gøre for at tage hånd om din egen sundhed. Madpoteket er ikke et alternativ til din egen læge, men kan være et personligt supplement.

Mad’Poteket: navnet kommer af maden er din medicin tankegangen, og leger med ordene mad og apotek. Æblet symboliserer kosten store betydning for vores generelle sundhed – “et æble om dagen holder lægen af vejen.”

Madpotekets mission er at hjælpe mennesker til større sundhed og velvære gennem en naturlig og holistisk tilgang til sundhed og livsstil.

Madpotekets vission er at inspirere mennesker til at tage ansvar for deres fysiske og mentale sundhed ved at give kroppen de bedste betingelser for et godt heldbred og et langt og aktivt liv.

Om Mig

Det hele begyndte med en bog. En bog jeg tilfældigvis faldt over og vidste instinktivt at den måtte jeg læse. Bogen hedder Sundhedsrevolutionen skrevet af Maria Borelius, og for mig blev den et vendepunkt. Om ikke en revolution, så en evolution. Det var første gang jeg hørte om anti-inflammatorisk livsstil og det var en øjenåbner for mig. Tænk at vores kost og livsstil kan skabe inflammation (betændelse tilstande) i vores kroppe. Wow! Og tænk at man ved at ændre sin kost og livsstil kan få det bedre. Jeg slugte bogen, og var solgt på stedet! Det gav så meget mening for mig. At kroppen skal have de rette næringsstoffer og betingelser – ikke bare noget mad – for at fungere optimalt.

Senere har jeg læst en masse bøger om anti-inflammation, kost og ernæring, fordøjelse, og auto-immune sygdomme, samt set en masse programmer om samme emner samt urter, mindfulness og søvn. Det kulminerede med at jeg i 2019 valgte at tage en uddannelse hos Umahro Cadogan som Sundhedsrådgiver. Det er med det udgangspunkt jeg ønsker, at hjælpe andre til større velvære og bedre livskvalitet, dels gennem vidensdeling og inspiration og dels gennem 1:1 forløb. Functional Medicine tilgangen er dybt fascinerende og jeg elsker Umahro’s og Pia Norup’s tilgang til sygdom, som man bl.a. kan se i deres tv-programmer ”Kan man spise sig rask?” Jeg tager løbende efteruddannelse hos Umahro for at holde min viden skarp og opdateret.

Jeg har selv “spist mig rask” idet jeg har helbredt min psoriasis gennem ændringer i min kost. Derudover har jeg fået mere energi og overskud, ved at give min krop den rette næring, bevæge mig mere, og have et langt større fokus på søvn og afstressning. Jeg er mere i balance nu, og jeg har aldrig haft det bedre.

Jeg er passioneret omkring sundhed og sund livsstil. Ikke for sundhedens skyld, men fordi det fascinerer mig at vores livsstil og især den mad vi spiser, har så stor indvirkning på vores fysiske og mentale helbred. Det er som om vi i den moderne vestlige verden har mistet følingen med hvad der er sundt og nærende for vores krop. Men den gode ”nyhed” er, at vi selv kan tage kontrol og ansvar og ændre det. Nej, det er ikke let. Men det er helt klart muligt. Mit mål er at støtte så mange som muligt i sundere valg. Jeg er som person nysgerrig og videbegærlig, og jeg synes det er utrolig spændende hvordan vi med viden om den rette kost og livsstil for os hver især kan positivt forbedre vores livskvalitet. Det er da fantastisk!

Men én ting er viden om hvad der er ”sundt” og hvad man ”bør” spise og hvordan man ”bør” leve. Noget helt andet er at få ændret sine indgroede vaner. Det brænder jeg for at hjælpe dig med. Sammen ser vi på din livsstil, din sundhed, dine vaner og lægger en plan der virker for netop dig.

Jeg har så længe jeg kan huske interesseret mig for mad. Både at smage ny mad og at lave mad – og bage kager. Jeg har nok aldrig tænkt så meget over om det var sundt eller usundt, blot at jeg elsker god mad. Jeg er opvokset med almindelig dansk mad, dog kan jeg huske at min far på et tidspunkt eksperimenterer med vegetar mad (og det var længe før det blev moderne med vegetarmad) og det synes jeg var spændende, da jeg som barn synes, at der var mere smag i grøntsager end i kød.

Senest er jeg blevet dybt fascineret af essentielle oiler og den verden af aroma terapi de åbner op for. Gennem olierne kan vi arbejde med at transformere vores fysiske krop, men også vores mentale tilstand og vores følelser.

Jeg er uddannet cand.merc.int fra Copenhagen Business School, har også en Master degree fra University of Bath i England. Jeg har arbejdet med forskellige ting, men senest med indkøb og projekt ledelse i store danske virksomheder inden for shipping og den finansielle sektor. 

Privat er jeg gift og har tre børn.

Jeg glæder mig til at byde dig indenfor i klinikken i Ballerup.

Sundhedsrådgivning

Drømmer du om at komme igang med en sundere livsstil? Få sundere vaner? Lære hvad du selv kan gøre for at få et bedre helbred? Så står jeg klar til at hjælpe dig.

Essentielle Olier

Elsker du rene naturlige produkter? Elsker du en wellness livsstil? Så vil jeg elske at introducere dig til de essentielle oliers vidunderlige egenskaber, og hvordan du kan bruge dem for at skabe din egen wellness livsstil, og støtte dig i at leve det liv du drømmer om.

Følg med på de Sociale Medier

Hop over på Facebook eller Instagram og følg med i stort og småt fra Madpoteket. Mit mål er at inspirere dig til sundere valg, og vise at en sund livsstil ikke behøves at være hverken svært eller knoklende.

Kontakt

Tel: 5352 3530

E-mail: info@madpoteket.dk

CVR: 41492473

Klinik

Søgårdsvej 1

2750 Ballerup

Følg Med