fbpx

Hvad vi kan gøre for at mindske vores stress og derved får en bedre søvn.

De fleste kender at have perioder med meget at se til eller meget at tænke på. Hvis du ikke har sovet i 100 dage, forventer du nok heller ikke at kunne at sove i aften. Frustrationen, søvnløsheden, frygten og måske angsten lurer i dig. Det er et psykologisk pres. Byrden af det pres kan være større end søvnunderskuddet i sig selv en enkelt nat (søvnunderskud er dog et stort problem for vores sundhed på den lange bane).

 

Kronisk stress kan være en medvirkende årsag til ringe søvn. Kronisk stress kan være forårsaget af – reel eller opfattet – fysisk, mental, følelsesmæssig stress eller traume. Vores autonome nervesystem styrer vores stress respons. Vi har brug for at kroppen kan komme i en akut stress tilstand, når vi står overfor en fare. Det kalder man det sympatiske nervesystem (flugt eller kamp tilstand). Den akutte stress bør slukke igen når faren er ovre, og derefter skifte gear til det parasympatiske nervesystem (hvile og fordøjelse tilstand), hvilket er helbredelsen – reparation og genopbygning. Det parasympatiske nervesystem er det, der lader os hvile og sove roligt. Mange mennesker i dag er for meget i den stressede sympatiske tilstand, hvilket kan resultere i kronisk stress og det kan påvirke vores søvn negativt.

 

“Når du sover godt, fungerer alt andet bedre”.

 

Kronisk stress påvirker vores hormoner f.eks. kortisol. Vores autonome nervesystem påvirker nemlig vores endokrine (hormonelle) system. Hvis kortisol er høj om natten, undertrykker det søvnhormonet melatonin, og mens din krop måske er udmattet, er dit sind aktivt om natten på grund af kortisolen, så du får dårlig søvnkvalitet, og det er som en ond cirkel. Søvn er grundlæggende for helbredelse og afgiftning også for vores hjerner. Når vi er vågne, er vores hjerner tændt, og det er kun mens vi sover, at hjernen kan vaske affaldsstoffer ud og regenerere.

 

Bevidsthed om at understøtte hormonelle ubalancer  – i dette tilfælde forhøjet kortisol – er så vigtig, for når man først er opmærksom på det, kan man foretage andre valg. Bryde mønsteret. Hvis tankerne kører rundt om et problem man har, når man skal sove, kan man kan spørge sig selv: er det et problem lige her og nu, der holder mig vågen? eller er det morgendagens problem?

 

Der er meget, vi kan gøre for at slippe af med stressfaktorer i vores liv eller arbejde aktivt for at reducere dem. Vi skal være forsigtige med ikke at sidde fast i det negative. En metode er i stedet at programmere sindet til en positiv intension. Det kræver at vi er bevidste om vores tanker. Der er meget forskning, der har dokumenteret sindets indflydelse på vores nervesystems tilstand.

 

Hvad understøtter så det parasympatiske (hvile og fordøjelse og helbredelse) nervesystem? Tænd / sluk-kontakten er vores længste nerve – vagus nerven – der løber fra bagsiden af vores hals og deler sig bag vores øreflipper (det mest tilgængelige punkt), ind i vores hals og ned gennem alle vores organer. Det forklarer hvorfor vores autonome nervesystem påvirker hele vores system (hjerte, lunger, lever, fordøjelsen) og hvorfor det er vigtigt, at vi i langt det meste af tiden befinder os i en rolig tilstand, så alle vores organer fungerer optimalt. Alt, hvad der stimulerer vagus nerven, aktiverer vores parasympatiske nervesystem. Vejrtrækningsteknikker er især gode. Ved hjælp af dybe rolige vejrtrækninger, kan vi skifte gear fra frygt og angst til sikkerhed og helbredelse.

 

Udover at arbejde aktivt med at reducere stress, kan vi også arbejde aktivt med at forbedre betingelserne for vores søvn. Sørg for at sove 7 – 8 timer om dagen, hvis du kan så gå i seng kl 22 og ikke senere end kl 23. Vi kan også arbejde med vores indre døgnrytme der regulerer produktionen af søvnhormonet melatonin, ved f.eks. at sørge for at få dagslys om dagen, og indgå blåt lys, digitale skærme og stimulerende aktiviteter sent om aftenen. Hvad du laver om dagen påvirker din søvn om natten.

 

Man kan også med fordel tage et varm bad om aftenen med epsom salt og en beroligende æterisk olie som f.eks. lavendel eller blandingen Serenity. Æteriske olier er destillerede planter og en vidunderlig tilføjelse til de tiltag, man allerede gør. De er ikke en erstatning. De arbejder for at bringe kroppen tilbage i balance. Fordi de er så små og fedtbaserede, kan de passere gennem vores hud og celler, men også gennem vores blod-hjerne-barriere (som er vanskelig at krydse). Når vi dufter til en olie, går den gennem næsen direkte til hjernen, så indånding af olier er den hurtigste måde. Æteriske olier bruges som en naturlig støtte til vores velvære.

 

Kilder: Jodi Cohen, Anu Arasu, Nick Ortner