fbpx

Sundhedsrådgiver Konsultation

Her finder du alt det praktiske omkring en konsultation og din forberedelse.

Inden du booker din første konsultation tilbyder jeg en gratis kort samtale for at se om jeg er det rette match til at hjælpe dig. Klik på knappen længere nede for at booke en tid til en gratis afklarende samtale.

Selve konsultationen

I en sundhedsrådgiver-konsultation taler vi om hvad dit udgangspunkt er, og hvad dit mål er. Vi kigger på din livsstil og dykker ned i alle KRAMSS* faktorerne for at identificere de områder du ønsker at arbejde med. Det er helt afgørende, at du er motiveret til at lave nogle ændringer, hvis du skal lykkedes med at nå dit mål. Sammen lægger vi en plan så det sker i dit eget tempo. Min tilgang til sundhed er holistisk og baseret på functional medicine tankegangen, så vi taler også bredere om dit liv og dine relationer, da de også kan have afgørende indflydelse på din success.

Når vi har fundamentet på plads, dykker vi dybere ned i kosten, fordøjelsen, mikro- og makronæringsstoffer og livsstil, som kan have indflydelse på netop din problemstilling, og arbejder fra det udgangspunkt. 

Den første konsultationen varer 90 minutter, så vi har mulighed for at gennemgå alle KRAMSS faktorerne. De efterfølgende konsultationer varer 60 minutter.

 *) står for: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn, Stress

Metoden

Jeg giver råd og vejledning omkring kost, ernæring og livsstil. Som Umahros certificeret sundhedsrådgiver holder vi vores viden konstant opdateret via løbende efteruddannelse hos Umahro. Jeg arbejder med at øge din sundhed ved at optimere KRAMSS faktorerne og derved støtte din transformation til mere energi, større velvære og bedre livskvalitet.

Jeg er ikke uddannet læge, jeg stiller ikke diagnoser eller tager blodprøver. Du skal altid rådføre dig med egen læge.

Inden vi mødes første gang, anbefaler jeg at du udfylder de tre nedenstående dokumenter og sende dem til mig tre arbejdsdage inden vores første konsultation.

Forud for din konsultation

Forud for din konsultation, anbefaler jeg, at du udfylder og fremsender en helbredsjournal, en maddagbog, og et velværeskema, til mig senest 3 arbejdsdage før din første konsultation. Send også gerne bloprøvetest svar, hvis du har det. Det hele sendes til info@madpoteket.dk

– Hvis du ikke kan nå at udfylde maddagbog for 3 dage, så bare skriv hvad du typisk spiser til morgenmad, frokost, aftensmad, snacks, før og efter træning (om noget) og hvad du drikker i løbet af en dag.

Du finder skabeloner til de tre dokumenter i de tre bokse nedenfor.

Din helbreds-historie

Ved at skrive din helbredshistorie ned giver det dig mulighed for at reflektere over din sundhed, og fremfor alt giver det mig viden til at kunne hjælpe dig bedst muligt. 

 

Mad dagbog

Når du udfylder mad dagbogen er det vigtigt, at du skriver alt ned hvad du drikker og spiser. For at det skal være relevant, skal du være 100%  ærlig og også huske mellemmåltider, snacks og om du tager din kaffe sort eller med mælk og sukker.

Velvære skema

Velværeskemaet giver dig overblik over hvordan du har det fysisk og psykisk på forskellige områder. Det hjælper til at se hvor du skal fokusere, og om der kunne være relevante sammenhænge. Ved at gentage øvelsen hjælper det dig også til at se om du flytter dig mod dine ønskede resultater.

Om Madpoteket

Læs lidt om mig, der står bag Madpoteket.

Forløb og priser

Se hvilke forløb jeg tilbyder samt prisen på en konsultation.

Kontakt

Find min klinik og kontaktoplysninger.

Kontakt

Tel: 5352 3530

E-mail: info@madpoteket.dk

Klinik

Søgårdsvej 1

2750 Ballerup

Følg Med